Faciliteter

Juniorsejlcentret arbejder under meget beskedne forhold, hvoraf f.eks. egne baderum har været ønsketænkning i mange år. Men der er håb for fremtiden, idet byggeriet af det kommunale projekt Frederikssund Søsportscenter blot afventer de sidste godkendelser, før opførelsen kan påbegyndes.

 
 

Jollepladsen

Jollepladsen er i sin tid anlagt af nogle ildsjæle i sejlklubben ved frivilligt arbejde og drives af i dag af Frederikssund Sejlklub. Juniorsejlcentret har forret på pladser på jollepladsen, men vi vil også meget gerne have seniorjollesejlere på pladsen.


Klubhuse

Juniorsejlerene har deres eget uisolerede juniorskur på jollepladsen, hvor vi har to intermistiske omklædningsrum, men der er ingen badefaciliteter.

Derudover har Juniorsejlerene adgang til Frederikssund Sejlklubs klubhus ca. 150 m væk fra jollepladsen, som er åbent hele sommeren, her er der samlingsrum, mødelokale toiletter, samt 2 mindre bruserum.


Grejcontainer

For her og nu at skaffe plads til det nødvendige grej til vore joller, samt til opbevaring af vore dyre RIB både har vi været så heldige at kunne erhverve et par gratis containere, fra firmaet Interexpress. Dette betyder at vi har kunne fortsætte den vækst i medlemstal (og grej) som er nødvendig for at kunne sikre fremtiden for juniorsejlcentret.

Dette er dog ikke en hverken smuk eller permanent løsning, men da klubberne har ikke muligheder for at financierer nye skure / lokaler til juniorarbejdet. er det den eneste vej frem i øjeblikket.